Om Drabæks Mølle

Drabæks Mølle påstås at være den ældste erhvervsvirksomhed i Danmark, drevet under samme navn siden ca. 1100. I 1553 blev Drabæks Mølle oprettet som kongelig vandmølle. Møllen lå ved den gamle toldgrænse til Hetugdømmet Slesvig.  

Efter flere angreb nedbrændte Drabæks Mølle igen i 1907 og blev opbygget, som den kendes i dag. Møllen blev bygget med en turbinedrevet moderne valsemølle. Igennem tiden er bygningerne blevet godt slidte af benyttelse og ælde samt et par brande i Møllebygningen i hhv. 1956 og senere i halvfjerdserne. I 1980’erne blev vandkraften erstattet af elkraft. I 1989 blev det meste af produktionen udført på en moderne mølle i industrikvarter, men Drabæks Mølle fortsatte herefter med bl.a. at male prins Joachims korn til mel. Dette blev brugt til Schackenborg Brød. Derudover fremstillede møllen havregryn, flager og groft mel. Drabæks Mølle startede økologisk produktion under navnet Kornkammeret. I 1999 blev Drabæks Mølle overtaget af Havnemøllerne. Drabæks Mølle blev dog nedlagt i 2008, men Drabæks Mølle med Møllesøen kan stadig ses på Kornkammerets logo. 

Drabæks Mølle er beliggende i et fredet område midt i Lunderskov by.

Drabæks Mølle siden 2019

Michael Hjort og Tinna Jakobsen har sammen kastet sig over en fælles drøm på lidt utraditionel vis. Den 1. april 2019 købte de Drabæks Mølle, Lunderskov, som består af et Møllehus, og selve Møllebygningen på den ene side af Møllegade. På den anden side ligger den gamle Møllegård. Alle bygninger er opført rundt 1900-tallet.

De købte ejendommen af det svenske Lantmännen, som siden 2008 har drevet virksomheden på Vejle Havn under blandt andet produktnavnet ”Kornkammeret”.

Det utraditionelle består i at Tinna og Michael begge har stoppet deres arbejdskarriere, for at samarbejde omkring projektet. Projektet er tænkt som en nonprofit projekt, som blander flere elementer i form af renovering, bevaring og nybyggeri. Møllehuset og Møllen renoveres, så det står, som da det blev bygget. Møllehuset bliver udlejet som fest- og eventhus på dags- og weekend basis. Møllen projekteres, så der etableres en Café i bunden og øverst oppe en penthouselejlighed på 160 kvm til udlejning. De to midterste etager er der endnu ikke besluttet brugen af. Det kunne være interessant at finde lejere som en tandlæge, advokat, revisor eller andet liberalt erhverv, men det kommer.

På den anden side af vejen bliver det nybyggeri i form af en lejlighedsejendom med 4 lejligheder i 2 plan á 120 kvm, hvor stuehuset til Møllegården ligger. Hvor staldbygningen ligger ud til søen opføres privatbolig til Tinna og Michael med udsigt til sø og svaner.

Bevaringen består i at holde hele projektet meget lig med det originale byggeri i udtryk og farver, så begge sider af vejen kommer til at hænge sammen, selvom alle 4 bygninger vil have hver deres mission i fremtiden.